På Lystbækgaard findes fåreracen Spælsau.
Fåret kommer oprindeligt fra Norge, og ulden blev tidligere spundet på håndten og blev bl.a. brugt til at væve råsejl til vikingeskibene. Ulden på spælsaufårene findes i mange naturfarver, og den dobbelte uld består af dækhår og underuld.
Dækhårene, som er blanke, lange og stærke, kan bruges til tov. Underulden, som derimod er blød og kort, kan spindes til lækkert garn.
Spælsaufårene kan gå ude hele året pga. de specielle dækhår, som bevirker at regnen ledes bort, og når fåret ryster sig, er det næsten tørt igen.