Lystbækgaards historie

Åbningstid / Opening hours:

Gårdbutik / Farmshop:
Onsdage & torsdage / Wednesdays & thursdays PM kl. 13.00 - 17.00
samt efter aftale / or by appointment.

Tlf: (+45) 21232984 
(+45) 97491385 (aften / evening)

Gårdens historie kan føres langt tilbage. Lystbækgaard var fæstegaard under herregården Rysensteen og Kronhede (Croonheede) var Kongens hede. Et goldt og meget øde område med indlandsklitter og sandflugt igennem mange år, skriver lokalhistorikeren Alfred Kaae i Torsted-bogen.                                                                                                

I området omkring Lystbækgaard er der fundet tegn på beboelse langt tilbage i historien. Allerede 12.000 år før Kristi fødsel var der rensdyrjægere, som levede i området. Et simpelt men alligevel meget betydelig tegn på en boplads fra yngre stenalder er fundet af pilespidsen i Filsø; søen der lå nordøst for Lystbækgaard.

Syd for gården har man fundet spor af de hulbælter, der fungerede som forsvarsværker i jernalderen, ligesom bronzealderhøjene mod øst, der kaldes Olehøjene (Wollehyw), er tydelige tegn på tidlig beboelse i området.

Efter 2. verdenskrig blev den store slægtsgård solgt ud af Lystbæk-slægten, som havde haft den i eje siden begyndelsen af 1800-tallet. I dag findes der mange efterkommere af slægten med navnet Lystbæk.

Efter afhændelsen af gården blev den drevet af mange forskellige ejere med driftsformer såsom agerbrug, malkekøer og traditionelt landbrug, men også en gård med kødkvæg, får og elefantgræs.

I 1990 blev Lystbækgaard med 300 hektar jord (overvejende hede) overtaget af kreditforeningen, og den stod til salg i to år, inden Skov- og Naturstyrelsen overtog den. Målet var at tilplante ejendommens jorde med skov, hvilket er sket på en del af jorden. Meget ligger dog brak som overdrev i dag.

Berit Kiilerich købte Lystbækgaards bygninger den 1. december 1999. Det skete med etableringsstøtte fra EU- og landdistriktsmidler. Siden da er stuehuset sat i stand, og der er indrettet café og udstillingslokaler i den gamle kostald. Lystbækgaard er omdannet til et besøgscenter for uld, får og gamle hedehåndværk, og der er dannet en forening for frivillige, Lystbækforeningen, som står bag mange af arrangementerne.

Fårehyrden Berit Kiilerich er uddannet i England som professionel fårehyrde og var tidligere ansat som hyrde i Ulborg Statsskovdistrikt, hvor man benyttede får i stedet for maskiner til naturpleje af de store hedearealer.

Fårenes indsats sikrer, at lyngen og andre lyskrævende planter kan vokse og blomstre ved at holde uønsket træ- og buskvækst samt græsser nede. Især bævreasp, pil, birk og porse, men også selvsåede træer som fyr, gyvel og røn. Om vinteren lever fårene mest på landmændenes frøgræsmarker.

Som fårehyrde har Berit Kiilerich ansvaret for fårene og for alle de arbejdsopgaver, der er tilknyttet: fodring, fåreklipning, læmning, kloveftersyn, afgræsning, fåreflytninger, hegnstilsyn, planlægning af vinterfoder, vand, mineraler, lammesortering, avlsarbejde, udvælgelse og registrering, hyrdehunde, fremvisning af får og hunde for besøgende gæster samt også i perioder at praktisere løsgræsning - altså at gå med den græssende flok over hede og overdrev, hvor fårene kontrolleres af en til to hunde og sættes på sikker fold om natten.