Lystbækforeneingen er tilknyttet Lystbækgaard - og omvendt
Formålet er at gennemføre ikke-kommercielle aktiviteter af kulturel karakter med udgangspunkt i eksempelvis kurser og foredragsvirsomhed, den omliggende natur, herunder heden, vestjysk egnshistorie, traditioner, får og uld ”glemte” håndværk og meget mere.
Desuden medvirker foreningen til at bevare Lystbækgård som et samlingspunkt og således, at foreningens aktiviteter kan udfolde sig i tilknytning hertil.
Vi bevarer Vestjyllands kulturarv med får, uld og traditionelt håndværk, som kan forhandles i gårdbutikken.
Hvorfor blive medlem?
Som medlem af foreningen, udstiller du gratis på alle markeder/udstillinger – f.eks. Påskemarked, Pinsemarked, Høstmarked og Julemarked.
Der er gratis entré til vores markeder og events
Desuden tilbyder vi hver mandag kl. 19 strikkecafé, hvor alle er hjertelig velkomne til at strikke, hækle, dogmestrik og lignende håndarbejde.
Alle medlemmer har fri adgang til foreningens lokale, som samtidig er gårdbutik og café. Her står væv, rok, håndten, karter og drejebænk blandt andet til rådighed.
Den første torsdag i hver måned er det for medlemmer muligt at deltage gratis i “håndværkstorsdag” hvor der hver gang demonstreres og undervises i et nyt håndværk af en kreativ sjæl. Det vil være muligt at prøve og gå i dybden.
Onsdage og Torsdage fra kl. 13-17 er Lystbækgaards lokale åbent for alle interesserede og vore medlemmer bidrager med et levende miljø på gården. Her kan gamle håndarbejdstraditioner vises og afprøves.
En dag i februar arrangeres der den årlige medlemsdag, hvor der vil være aktiviteter og forplejning kun for medlemmer af Lystbækforeningen
Lystbækgaardforeningen har et aktivt miljø med meget viden om forskellige håndarbejdstekniker samt alt som hører til får og uld.
Er man stærkt interesseret i at deltage i hyrdearbejdet kan man efter aftale prøve at deltage aktivt i arbejdet på gården. Det kunne være hjælp til klipning, sortering af uld, arbejdet med hyrdehundene og alt andet som hører til at være hyrde.
Alle interesserede er meget velkomne her i foreningen, hvor trivsel og nærvær er i højsædet.
Medlemskontingent:
Enkelt medlemskab: 300,- pr år – Husstands medlemskab 400,- pr år og Virksomheder/organisationer 500,- pr år.
Medlemskab kan betales pr mobile pay til 270202, eller ved overførsel til konto nr. 9629 89804 20710
Forperson:
Ellen Kiilerich
Bestyrelse:
Berit Kiilerich, Marianne Noer, Nina Svanborg og Karin Würtz
Suppleanter:
Else Mouritsen
Vedr. arrangementer, tilmelding samt medlemsskab af Lystbækforeningen kontakt: /
Relating to events, registration and membership of the Lystbæk Association contact:
Tlf.: (+45)21232984