Tilbage til Alle begivenheder
Lystbækgaard og Lystbækforeningen inviterer til hyggelige familiedage.
På gården kan man prøve forskellige traditionelle håndværk med instruktion af vore dygtige specialister i hyggelig atmosfære og god stemning.
Dogmestrik, hvor man kan se teknikken: at strikke direkte fra råulden.
Pindevævning, hvor man kan lave en sidde pude
Trædrejning, lav din egen snurretop
Der er mulighed for at komme ud og se og klappe dyrene.
I løbet af dagen vil der ligeledes være forskellige børneaktiviteter så som snitte og filte små ting.
Der er sikret underholdning og lærdom for alle aldre hele dagen.
Hele dagen er Lystbækgaard åben, så man kan se, hvad der sker på gården, og opleve dyrene. Gårdbutikken er åben og i caféen kan man købe frokost, kaffe og kage.