Uld- og blåfarvningssymposiet på Lystbækgaard er et nyt kulturarrangement, som sætter fokus på naturligt tekstil og farver med dyb forankring i det Vestjyske landskab.
Arrangementet er en blanding af foredrag, praktiske kurser og vidensdeling. Det er første gang vi afholder Uld- og blåfarvningssymposiet i 2021, men det er vores klare mål at udvikle det til et årligt tilbagevendende arrangement.
Som tilmeldt deltager i symposiet er man meget velkommen til at tage sin familie med. Der er plads til at slå telte op, der findes shelters i nærheden, og vi har også enkelte pladser indendørs i et af de små huse i nærheden af Lystbækgaard (det gule hus), hvor man også vil kunne overnatte på medbragt liggeunderlag. Dele af symposiets program kan medfølgende familie i alle aldre deltage i, men derudover findes der mange spændende udflugtsmål i nærheden af Lystbækgaard.
Symposiet indeholder følgende programpunkter:
Workshop i shibori
Workshop i blåfarvning med friske vajdblade
Workshop i oprensning af vajdpigment
Workshop i blåfarvning med indigo-fruktosekype
Workshop i blåfarvning med banankype
Hedevandring med hyrderne
Hyrdeværksted
Dogmestrik
Deltagere får viden om planten, dyrkning, høst samt udrensning af farvestoffer.
Der vil være foredrag, workshop, festmiddag, udstilling og videns deling session og familie oplevelser mm.
Læring af en levende kulturarv som håndværket er.
Symposiet løber fra fredag den 9. august, hvor der er ankomst og hedevandring fra kl. 15. Lørdag den 11. er der undervisning kl. 9-17 og festmiddag om aftenen. Søndag er der undervisning kl. 9-16
Pris 1300 kr per deltager. Dette dækker undervisning og materialer under hele symposiet, samt festmiddag lørdag aften.
Tilmelding foregår pr. mail til astrid@midgaardshave.dk
ved tilmelding sender vi betalingsinfo, og man indbetaler deltagerbetalingen for at lave bindende tilmelding. Det er muligt at tilkøbe spisebilletter til festmiddag lørdag aften til medfølgende familie – 150 kr pr voksen og 75 kr pr barn under 12 år.
Det er muligt at tilkøbe morgenmad/frokost lørdag og søndag, men man må også gerne have en madpakke med..
Find mere information på Midgaards Have https://midgaardshave.dk/uld-og-blaafarvningssymposium-2024/