Citronfromage med ymer

4 personer

 

  • 7 blade husblas
  • 3 æg
  • 100 g sukker (ca. 1 1/4 dl)
  • 2½ dl ymer
  • 1 tsk revet citronskal
  • 1 tsk revet appelsinskal
  • ½ dl appelsinsaft
  • ½ dl citronsaft
  • 1/4 liter piskefløde (heraf lidt til pynt)

 
Læg husblasen i koldt vand i 5 min.

Pisk hele æg og sukker luftigt med en elpisker. Tilsæt ymer, citron- og appelsinskal.

Træk husblasen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i vandbad. Afkøl husblasen med appelsin- og citronsaft og bland den i ymerblandingen under omrøring.

Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i fromagen. Hæld fromagen i portionsglas når den er næsten stiv. Stil den koldt. Pynt med flødeskum ved servering.

 

Opskriften er af Grete Nisgaard og Leif Birch, og blev serveret til Kultur og spiseaften, november 2015, hvor temaet var vildt og Jeppe Aakjær.

 

 

__________________________________________

Lystbækgaard - Lystbækvej 1 - 6990 Ulfborg

Lystbækgaard har åbent alle torsdage kl. 13.00 - 17.00

samt efter aftale.

 

Til toppen

 

________________________________________________

 

Siden er designet af flottehjemmesider.dk

Lystbækgaard

Dette website anvender cookies. OK